Tale om DSB-værksted i Vinge

Min tale ved sagens behandling i Frederikssund Byråd den 29. maj 2024.

Der er jo mange måder man kan starte et indlæg på i aftenens debat. En debat, hvor følelserne virkelig har været i spil, og sagligheden af og til har haft llidt trange kår.

Mit indlæg bliver et politisk tilbageblik på flere måder.

Jeg vil starte med et Facebookopslag, som det i mandags var præcis ti år siden jeg skrev, og sjovt nok dukkede op som et minde. Det var ved maj måneds byrådsmøde i 2014 og lød:

"Det er ikke så tit jeg bruger den; NEJ-knappen i byrådssalen. Og heldigvis da. Men i aften kom den undtagelsesvis i brug, selv om betydningen nok kun får symbolsk betydning.

Vi skulle stemme om frigivelse af midler til projektering af tilslutningsvejene til den nye fjordforbindelse - herunder Marbækvej som ny indfaldsvej. Det valgte jeg - vel ikke overraskende - ikke at støtte."

Det var sag 131 på dagsordenen, og ud over jeg selv, stemte kun Pelle Andersen-Harild fra Enhedslisten imod.

I det historiske perspektiv er det jo lidt sjovt, at vi står her i aften, præcis ti år senere, og igen debattere en sag som har stor betydning for levevilkår, støj og trafikbelastningen i det sydlige Frederikssund.

Dengang var der ikke den store debat. Der blev nærmest grinet lidt af mig, for nu måtte jeg stoppe med det pjat med at være imod alt med den bro og den sydby. Det må man sige har ændret sig.

I længere tid har det været min side af salen som har stået for skud. og hvorfor egentlig? Vi har hverken sagt ja eller nej, men insisteret på det man som ordentlig og redelig politiker altid skal: At få et oplyst grundlag, som man kan træffe sin beslutning på. Derfor stemte Anne-Lise, Lars og jeg som vi gjorde i Plan og teknik den 8. maj.

Mange har også kontaktet mig personligt i de små 12 uger debatten har raset, for at høre min holdning - og alle har henvist til min tidligere indsats for området og kamp mod støjen. Jeg håber at jeg har fået svaret alle pænt, at jeg ikke var vild med en placering i område 1 - men også, at jeg ikke havde et tilstrækkeligt grundlag for at tage endelig stilling.

Med til det høre lidt mere historie. For min fremgangsmåde her er ikke spor anderledes end den var omkring fjordforbindelsen. Nuvel; jeg var bestemt ikke vild med tanken om en højbro på forhånd - og ej heller brugerbetalingen. Men jeg var ikke imod at mulighederne blev undersøgt i både en VVM-redegørelse og en undersøgelse af betalingsvilligheden. Det stemte jeg faktisk for, for uanset om man hælder til at være for eller imod, er det vigtigt at træffe beslutningen på et fælles og fagligt oplyst grundlag.

Derfor har jeg bakket op om yderligere undersøgelser - men må også erkende, at vi ikke i denne omgang får flere data fra DSB, og da en miljøkonsekvensvurdering, som giver det fulde grundlag, tager flere år - og DSB vil i gang nu - så får vi ikke et bedre grundlag end vi har i dag, for at sige ja eller nej til de fire foreslåede områder.

I det lys glæder det mig, at vi i aften - i hvert fald med et bredt flertal - i stedet kan byde ind med en anden mulighed til DSB, så vi ikke spiller os muligheden af hænde for at få de mange nye arbejdspladser til Frederikssund.

Som sådan stemmer jeg med glæde for borgmesterens ændringsforslag i aften.

Her kunne mit indlæg jo godt stoppe. Men I slipper ikke lidt ekstra politisk historie, som egentlig er udløst af Niels Martin Viuff. Nu er han ikke tilstede, så det må i stedet blive in absentia at han modtager den.

I debatten de senest små tre måneder har der været fremsat mange udsagn, og der er mangen en gang blevet løbet med en halv vind. Det har som sådan også været noget nær umuligt at trænge igennem eller vinde ørenlyd for saglige argumenter.

Derfor har jeg - som mange af mine kollegaer - ladet det meste fare. Men én ting hverken kan eller vil jeg lade stå uimodsagt. Det er når jeg - eller i dette tilfælde sågar afdøde medlemmer af min familie - bliver bragt ind i debatten, og taget til indtægt for noget som de aldrig har ment.

Således bliver min nu afdøde far og mangeårige byrådsmedlem, Kurt Jensen, af Niels Martin Viuff taget til indtægt for, at han skulle være tilhænger en udbygning syd for Marbæk på baggrund af en vision fra 1970’erne.

Jeg ved ikke hvilken vision fra 1970’erne der henvises til? Jeg kender den ikke, og uanset ved jeg, at min far heller ikke var af den holdning. Der findes ganske rigtigt en helheds- og landskabsplan for den såkaldte Sydby og Fjordpark, men den er fra 2004. Den plan - som jeg har her - tager udgangspunkt i kommunens Strategi 2003 og Boligpolitikken fra 2004. Heraf indgår Sandalgård og de øvrige jorde ikke som udlagt til boligformål, og jeg drøftede emnet med min kære far så sent som i juni 2020, efter jeg i Byrådet havde talt og stemt imod forslaget om at bygge boliger på arealet. Dengang var hans ord: “Hvordan kan nogen få en så idiotisk idé, at man vil bygge boliger der. Det var aldrig sket i min tid.”

Det var jeg jo sjovt nok enig i dengang - og er det i dag. Så derfor bliver det for mig i dag ikke et enten eller, men et både og.

Der bliver ikke noget DSB-værksted i Sydbyen med dagens beslutning. Men der bliver heller ikke dermed åbnet op for, at der kan bygges boliger på det så højt besungne og meget naturskønne område mellem Marbækvej, banen og Fjordlandsvej. Det har jeg heller ikke ændret holdning til - og heldigvis er det heller ikke muligt med det eksisterende plangrundlag.