Unge og uddannelse
Kenneth Jensen ved Erhvervsskolen Nordsjælland i Frederikssund. Foto: Preben Gøttsc

Unge og uddannelse

En uddannelse bliver stadigt vigtigere for at kunne begå sig godt i livet. Derfor er det vigtigt at vi giver vores unge et solidt fagligt fundament efter endt skolegang i Folkeskolen.

 

Men ansvaret hører ikke op der.

 

Politisk har jeg derfor både fokus på hvilke fritidstilbud og hvilket miljø vi tilbyder vores unge, men også på hvilke uddannelsesmuligheder vi tilbyder lokalt.

 

92 % af vores unge gennemfører i dag en ungdomsuddannelse. Det er flot, men kan blive endnu bedre. Derfor har jeg særligt fokus på de lidt svagere unge - uanset om det er fagligt eller socialt. Dem skal vi altid være parate til at gøre en særlig indsats for at hjælpe videre.

 

Lokale uddannelsestilbud

Heldigvis kan vi lokalt på vores Campus-område både tilbyde et 10. klasses tilbud, STX, HHx og HG, HF, en afdeling af Produktionsskolen PFFU og VUC.

 

PFFU og VIA

For de som ikke er klar til 10. klasse eller en ungdomsuddannelse har vi vores lokale produktionsskole, hvor jeg selv er bestyrelsesmedlem. Her er der gode muligheder for i trygge rammer at blive klogere på hvilken vej man kunne tænke sig at gå. Jeg har selv medvirket til på skolen både at sikre at vi lokalt kan tilbyde både den Koordinerede UngdomsUddanelse (KUU) og Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU) på produktionsskolen.

 

Flere ungdomsuddannelser på vej

Desværre har vi ikke direkte indflydelse på antallet af ungdomsuddannelser lokalpolitisk, men vi kan lægge pres på beslutningstagerne de rigtige steder - og det medvirker jeg aktivt til.

 

Således er det de seneste fire år lykkedes både at få en HF-uddannelse til byen igen, og senest har har Esnord, TEC og SOPU påbegyndt opførelsen af nye afdelinger på Campus i maj 2017. Efter nogle år med færre uddannelsesmuligheder lokalt går det således igen den rigtige vej.

 

Hvorfor er uddannelsesinstitutioner vigtige?

Det er de af flere grunde.

 

For det første fordi statistikken viser, at jo længere de unge har til uddannelsesmulighederne, jo færre kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

 

For det andet af rent samfundsøkonomiske grunde.

 

Det er et faktum, at de unge mennesker - og dermed udviklingen - søger til de byer, der har flest tilbud. Dette gælder selvfølgelig også når vi snakker uddannelse. Da det er vigtigt, at Frederikssund også i fremtiden har den fornødne tiltrækningskraft til at forblive en vækstkommune, er det bydende nødvendigt, at vi har et ordentligt uddannelsestilbud til vores unge.

 

 

Gode fritids- og klubtilbud

I starten af 2013 var jeg med til at indvi det nye øvelokale ved Ungdomsskolen i Frederikssund som jeg selv har stået i spidsen for at få anskaffet og opført.

 

Dem skal vi have flere af i resten af kommunen. Behovet er stort.

 

Ungdomscafé

Allerede i marts måned 2009 stillede jeg forslag i Byrådet om etablering af en ungdomscafé i Frederikssund. Dengang blev idéen ikke varmt modtaget, men efter de unge selv udtrykte ønske om et nyt værested, lykkedes det mig at få forslaget medtaget i bemærkningerne til budget 2010. Herefter gik en del år hvor intet skete, men i januar 2016 kunne den nye Ungdomscafé - Café Kosmos - endelig indvies på Gågaden i Frederikssund.

 

Som tidligere ungdomsskoleleder ligger fritidstilbud til de unge mig i det hele taget meget på sinde. De er med til at udvikle vores unge, og holde på dem i vores kommune, i stedet for at de alle søger mod København.

 

Derfor skal vores Ungdomsskoletilbud også styrkes yderligere i en tæt alliance med vores 10. klassestilbud. Det er en af bevæggrundende for jeg i årevis har arbejdet for en fusion af de to tilbud - et mål det blev nået i 2015.

 

Se mere i min video om Unge og ungeliv:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se også min video om erhverv og uddannelse:

HER SKAL VÆRE ATTRAKTIVT AT LÆSE OG BO FOR DE UNGE!

Jeg vil fortsætte mit arbejde for fat skabe lere lokale uddannelsesmuligheder - og lige så væsentligt: for at skabe fritids- og botilbud for de unge i vores kommune, så her er attraktivt at bo.

 

Vi kan gøre det bedre!

 

 

Politiske resultater

  • Øvelokaler
  • Ungdomscafé i Frederikssund - Café Kosmos - er endelig en realitet
  • Etablering af skaterbane i Frederikssund
  • Nye erhvervsuddannelser i Frederikssund - efter lukning i 2012 - bliver etableret i 2017 - og også HF er tilbage i kommunen
  • Ungekontakten med én ingang til kommunen for uddannelsessøgende, og unge som har det svært.
  • Styrket Produktionsskole med Koordineret UngdomsUddannelse
  • Fusion af 10. klasse og Ungdomsskolen
  • Ungerådet/Ungdomsrådet - som er mit eget forslag - har efter nogle omtumlede år fundet rodfæste.

 

 

 

Mine mål for de kommende år:

  • Alle unge skal have en ungdomsuddannelse
  • Fortsat styrkelse af de lokale uddannelsestilbud
  • Et øget samarbejdet og anvendelsen af ressourcerne i forhold til ungdomsklubber, ungdomsskole og foreninger/sportsklubber.
  • Etablering af et JA-kontor, der sætter de unges initiativer i søen uden for meget bureaukrati og tunge bevillingsveje.

 

Copyright 1999-2018: kennethjensen.dk