Kultur, fritid og idræt
Kenneth Jensen ved et af kommunens mange kulturhuse - Kulhuse Kultur- og Medborgerhus. Foto: Preben Gøttsche.

Kultur, fritid og idræt

Med min baggrund som formand for Folkeoplysningsudvalget, og mit mangeårige formandsskab for Kulturrådet og medlemskab af Fritidsudvalget kan det ikke overraske at netop en bred vifte af fritidstilbud til folk i alle aldre ligger mig meget på sinde. Jeg har mine rødder solidt plantet i kultur- og fritidslivet.

 

Ud over det politiske arbejde er jeg formand for Kulturhuset Elværket, tidligere medlem af Idrætsrådets bestyrelse og er fire gange årligt med til at udvælge modtagere og uddele Frederikssund Prisen fra Arbejdernes Landsbank. En pris der netop gives som påskønnelse for den uegennyttige indsats i en forening.

 

Hvorfor det store folkus på området?

En by med et aktivt og bredtfavnende kultur-, fritids- og idrætsliv er en by hvor man ikke bare bor eller arbejder, men en by hvor man trives! Derfor skal der fortsat satses hårdt på dette område i Frederikssund Kommune. Kultur- og fritidslivet er da også en vigtig faktor i at skabe sammenhold og relationer på tværs i en stor kommune som Frederikssund.

 

I det lys kan det undrer at vi er en af de kommuner som bruger færrest penge på kultur og fritid pr. indbygger. I 2016 brugte vi således kr. 1.017 pr. indbygger på området. Vores samemnligningskommuner brugte kr. 1.508,- og de øvrige kommuner i hovedstadsregionen kr. 1.976,- pr. indbygger - altså knap dobbelt så meget. Så vi har et kæmpe efterslæb.

 

Skal vi fortsat være en attraktiv bosætningskommune, hvor vi skal trække folk til Vinge fra hovedstaden og vores nabokommuner, så er vi nødt til at opprioritere området - og ikke som nu, være bundskraber.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grafik over budgetterede udgifter i 2017 til kultur- og fritidsområdet i hele landet. Frederikssund Kommune er bundskraber. Kilde: KORA, ECO nøgletal.

Grafik over budgetterede udgifter i 2017 til kultur- og fritidsområdet i hele landet. Frederikssund Kommune er bundskraber. Kilde: KORA, ECO nøgletal.

Se mere i min video om Kulturen:

Tabel der viser udgifter til kultur- og fritidsområdet i 2013 og 2016. Frederikssund er absolut bundskraber. Kilde: KORA, ECO Nøgletal.

Tabel der viser udgifter til kultur- og fritidsområdet i 2013 og 2016. Frederikssund er absolut bundskraber. Kilde: KORA, ECO Nøgletal.

 

Tabellen herover viser også med al tydelighed at forbruget på kultur og fritid i vores kommune er faldet med næsten 1/3 i denne valgperiode - til trods for de borgerlige partier hævder at der er investeret massivt i området.

 

At det står så skrælt til underbygges yderligere af DGI's undersøgelse over kommunale udgifter til idrætsområdet i 2016. Her lå Frederikssund på en 75. plads...

 

Det er tid til et skift, og et øget fokus på området.

 

De frivilliges stemme

Uanset hvad vi sætter i værk er det vigtigt at lytte til de frivillige i foreningerne.

 

Netop for at sikre at Kulturen bliver hørt, og taget med på råd, var jeg også én af initiativtagerne til oprettelsen af Kulturrådet tilbage i foråret 2006. Siden dets stiftelse har jeg haft fornøjelsen af at være formand for det frem til 2016, og i dag repræsentere vi mere end 70 af de kulturelle foreninger i kommunen. Dertil har jeg io en årrække været medlem af Idrætsrådets bestyrelse.

 

Dialog

Både omkring valget - og i årene der kommer - er dialog mellem politikere og borgere noget af det vigtigste. Har du noget på hjertet, er du derfor altid velkommen til at skrive til mig.

 

 

Se mere i min video om idrætten:

EN BY UDEN FRITIDSLIV ER EN SOVEBY!

En by med et aktivt og bredtfavnende kultur-, fritids- og idrætsliv er en by hvor man ikke bare bor eller arbejder, men en by hvor man trives! Derfor skal der fortsat satses hårdt på dette område.

 

Synes du vi mangler noget, eller er der noget som jeg fuldstændig har overset, så tøv ikke med at kontakte mig. Sammen kan vi gøre det bedre :-)

 

 

Politiske resultater

  • Oprettelse af talantpulje både for idræt og kultur, så vi støtter de mest talentfulde unge i vores foreninger endnu mere
  • Ny svømmehal i Frederikssund, og første etape af idrætsby
  • Renovering af Slangerup Svømmehal
  • Street Workout i Slangerup
  • Etablering af skaterbane i Frederikssund
  • Forøget bevilling til Selsø Slot, som har sikret slottets overlevelse
  • Erstatningsbane til ORI
  • Ny kunstgræsbane i Dalby
  • Renovering og bevarelse af Kignæshallen efter først stormflod og siden brand
  • Etablering af integrationspulje og ansættelse af fritidsguider til at hjælpe foreninger med integrationsarbejdet
  • Nye regler for fordeling af lokaler og baner til vores idrætsforeninger, som sikrer en mere retfærdig fordeling og fokuserer på princippet om nærhed
  • Projektering af Kulturhuset Elværkets udbygning og vedtagelse af ny lokalplan
  • Ny lokalplan for Fabrikken, så de igen kan gennemføre arrangementer i Skibby
  • Tre åbne biblioteker i stedet for lukning af biblioteker
  • 16 uddelinger af Frederikssund Prisen
  • Redning af lydavisen
  • To nye kunstgræsbaner i Frederikssund og Skibby
  • Ny hal i Slangerup
  • Renovering og opgradering af speedwaybanen
  • Nye og renoverede badebroer
  • Og meget mere...

 

Mine mål for de kommende år

  • Flere penge til hele Kultur-, fritids- og idrætsområdet. Vi er håbløst bagefter i forhold til alle andre kommuner.
  • Anlæg af Juniorsejlcenter
  • Fortsat udvikling af idrætsbyen - i respekt for de lokale klubber
  • Eventuelt ny svømmehal i Hornsherred i samarbejde med Lejre Kommune
  • Faciliteter til uorganiseret sport og idræt
  • Stadig fokus på vores kulturhuse, og det frivillige arbejde omkring dem
  • Etablering af nyt hovedbibliotek i Frederikssund, og sikring af de tre lokalbiblioteker i Skibby, Jægerspris og Slangerup
  • Flere fritidsmiljøer til de unge
  • Etablering af kampsportscenter
  • Bevarelse af de lokale kulturhuse med høj grad af brugerstyring

 

Kenneth på besøg på Hjærring bibliotek i januar 2012, for at hente inspiration til vores eget nye bibliotek.
En af nyskabelserne jeg står bag er det nye øvelokale for unge - den såkaldte Musikflexboks -på campusområdet i Frederikssund.
Kenneth i Kulturhuset Rejsestalden i Jægerspris i forbindelse med stiftelsen af Kulturrådet i 2006.
Foldboldfødder og bold på kunstgræs. Foto: Kenneth Jensen.
Kenneth foran Kulturhuset Elværket i Frederikssund. Foto: Preben Gøttsche.

Copyright 1999-2018: kennethjensen.dk